SIKRINGSKURSET LØBER OVER 2 DAGE á 3 TIMER
Fredag d. 6. marts kl. 18-21
Lørdag d. 7. marts kl. 10-13
På kurset lærer du at at klatre- og sikre førstemands (lead)
Her lærer du at leadklatre, samt at sikre en makker, som leadklatrer. Du stifter bekendtskab med quickdraws, korrekt indklipning, og en udvidet sikringsteknik, som er anderledes end den du lærte ved topreb (K1). Derudover skal du lære at tage og gribe fald under leadklatring på behagelig vis. Ved leadklatring kræves stor opmærksomhed og respekt for sikkerhed både fra klatreren og sikringspersonen.
Her er krav om bestået K1 kursus! Du skal læse "Håndbog for kursister" fra Dansk Klatreforbund inden kursets opstart.
Efter kurset er bestået, vil du modtage et diplom samt et blåt medlemskort til Sønderborg Klatreklub.
Bliver du forsinket eller forhindret i at deltage, send venligst en mail til info@soenderborgklatreklub.dk.
Tilmeldingen er bindende. Kursusafgiften tilbagebetales ikke ved frafald. Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der er for få tilmeldte.